I Danske Praktiserende Fysioterapeuter ønsker vi at støtte op om arbejdet med at sætte øget fokus på forebyggelse i Danmark. Vi ser et stort uforløst potentiale ved at tænke mere forebyggelse end behandling i det danske sundhedsvæsen til gavn for både borgere og samfund. Her kan vi som fysioterapeuter bidrage med en nøglerolle, som aut. sundhedspersoner.
Læs herunder CEO for Danica Mads Kaagaard udtalelse omkring forebyggelsesområdet i Danmark
Vi begår årtiers fejl uden nationale forpligtende forebyggelsesmål i den kommende folkesundhedslov
Skrevet af Mads Kaagaard, CEO i Danica
Danmark har et stort uforløst forebyggelsespotentiale. Det ses tydeligt, når man sammenligner danskernes levealder og raske leveår, som i over 20 år har haltet efter vores nordiske nabolande. I skrivende stund forventes et barn født i Danmark at leve mindst halvandet år mindre, end hvis barnet var født i Norge og Sverige. Det skyldes årtiers nedprioriteringer af forebyggelsesområdet. Den fejl må vi ikke gentage for de kommende generationer. Derfor skal der være forpligtende nationale målsætninger i folkesundhedsloven.
I 2024 vedtog et bredt flertal i Folketinget en ny sundhedsreform, der på mange områder bidrager positivt til at fremtidssikre vores sundhedsvæsen. Når det kommer til forebyggelsesområdet, er fremtiden mere usikker. For selvom det er positivt, at kommunerne fremover skal have forpligtende forebyggelsesmålsætninger, så er økonomien til forebyggelsesarbejdet meget beskedent – og det er endnu uvist om der kommer nationale forebyggelsesmål i den kommende folkesundhedslov, der præsenteres næste år. Faktisk er der i 2027 kun afsat det, der svarer til 2,6 millioner kroner pr. kommune til at arbejde med forebyggelsesindsatsen. Det er ikke ambitiøst nok.
Forebyggelsesalliancen for fremtidens sundhed præsenterede sidste år 10 konkrete nationale forebyggelsesmål, som vi mener, at regeringen bør forpligte sig på frem mod 2035. For der er så meget, vi kan gøre for at sikre, at danskerne lever et bedre og længere liv. Hvis vi alene lykkedes med at minimere de tre største risikofaktorer for danskernes helbred (rygning, alkohol og fysisk inaktivitet), så kan vi sikre, at danskerne lever op mod 4,5 år længere – og det vil samtidig sikre sundhedsvæsenet en økonomisk gevinst svarende til op mod 20 milliarder kroner. Det kommer udover de massive gevinster, der vil være ved at forebygge psykiske sygdomme og symptomer, som 82 procent af danskerne igennem deres liv får udskrevet medicin for eller bliver behandlet i psykiatrien for.
Det kræver, at vi prioriterer forebyggelse på en anden måde, end vi har gjort de sidste årtier. Derfor foreslår vi også, at der laves en ForebyggelsesREFORM-model, så vi får et markant skifte for, hvordan ministerierne beregner effekterne af forebyggelse – så de positive afledte effekter af forebyggelse som færre kræfttilfælde, færre hospitalsindlæggelser m.v. fremover fremgår tydeligt, når politikerne skal træffe de langsigtede valg for danskernes sundhed.
Med udformningen af folkesundhedsloven i fuld gang, står vi midt i en skæbnestund for danskernes fremtidige sundhed. De beslutninger politikerne træffer her, kommer til at definere, hvor mange raske leveår fremtidige generationer får med deres familier. Vi mener ikke, at vi blot skal se på, imens danskerne lever et kortere liv end borgerne i vores nabolande. Derfor må vi ikke begå årtiers fejl ved at undlade nationale forpligtende forebyggelsesmål for både somatiske og mentale sygdomme. For det er i sidste ende danskernes liv, der er på spil.
